Dejligt gensyn: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik viser kærligheden i Grønland
Kronprinsesse Mary er for tiden i Grønland på arbejdsbesøg, og det er uden tvivl en rejse, kronprinsessen har set meget frem til.
Undervejs i besøget skal kronprinsesse Mary blandt andet arbejde med mærkesager som børn og unges trivsel samt miljøbeskyttelse.
Ligesom kronprins Frederik har også kronprinsesse Mary et nært forhold til Grønland, og dette besøg bringer utvivlsomt minderne frem om de andre gange, hun sammen med kronprins Frederik - og senere også prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine - har sat kursen mod det smukke land.
I anledning af kronprinsesse Marys besøg i Grønland bringer vi et gensyn med nogle af de allerbedste billeder af kronprinsparret i Grønland.
Se billederne i galleriet øverst i artiklen.