2. jan. 2025
Af Christinna Braun

Dejligt for prinsesse Isabella: Har fået kørekort

Kong Frederik og prinsesse Isabella.
Kong Frederik og prinsesse Isabella.
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Isabella kan nu – sammen med en ledsager – frit køre bil.

Prinsesse Isabella kan nu nyde friheden ved at køre bil – hun har nemlig fået kørekort.

Det skriver HER&NU, som har fået nyheden bekræftet hos kongehuset.

Eftersom prinsesse Isabella først fylder 18 til april, må hun kun køre bil på særlige vilkår.

Bl.a. skal hun have en ledsager på mindst 30 år med i bilen, og denne ledsager skal have haft et dansk udstedt kørekort i de seneste 10 år.

Derfor må far, mor eller f.eks. en sikkerhedsvagt altså sidde med i bilen, hver gang prinsessen får lyst til at køre en tur.

Prinsesse Isabella fylder 18 år den 21. april.

Læs mere om: