Dejligt syn mødte Mary efter lang udlandsrejse: Fra nu af går det stærkt!
Kronprinsesse Mary kom for et par dage siden hjem til Danmark efter at have været på arbejdsrejse til den anden side af kloden lidt over en uges tid.
Kronprinsessen satte fokus på klimaforandringer og grøn omstilling med en krævende og spændende rejse til Vanuatu og Fiji samt Australien.
Da kronprinsessen kom hjem til Kancellihuset i Fredensborg, blev hun mødt af et herligt syn, der viser dansk forår, når det er vildest og smukkest.
Kronprinsesse Mary nyder foråret i haven
Kronprinsessen har lavet en lille video med en opdatering fra den vilde del af haven bag kronprinsfamiliens hjem i Fredensborg.
Til videoen kan man læse følgende ord fra kronprinsesse Mary:
”En lille ‘vild’ haveopdatering …
Jeg var spændt på at se forandringen, efter at jeg har været på officiel tur i udlandet, og vi har haft en tid med masser af solskin. Ikke den helt vilde udvikling, men nok til at jeg har lyst til at vise, hvordan der ser ud nu. Det er dejligt at se, hvordan foråret for alvor er kommet, og fra nu af går det stærkt …..”