Deler billede og søde ord: Komtesse Athena får fødselsdagshilsen fra Paris
Det strømmer ind med fødselsdagshilsner til komtesse Athena, der fredag bliver teenager.
Blandt andet på kongehusets Instagram, hvor der er blevet delt et nyt billede af komtessen, som hendes mor, prinsesse Marie, har taget.
Men der er også kommet en fødselsdagshilsen hele vejen fra Paris.
Prins Joachim og prinsesse Maries tidligere arbejdsplads har nemlig også delt en sød fødselsdagshilsen til komtessen.
Før familien flyttede til USA i 2023, boede de i fire år i Paris, hvor både prins Joachim og prinsesse Marie arbejdede på Den Danske Ambassade.
I anledning af komtesse Athenas store dag har ambassaden også delt det fine fødselsdagsbillede, som prinsesse Marie har taget, sammen med en sød hilsen.
"Tillykke fra Paris!", står der bl.a. i opslaget, som ambassaden har delt på Instagram.