
Den frakke har vi da set før: Har dronning Mary lånt den af prinsesse Isabella?

Kong Frederik og dronning Mary har netop taget hul på andendagen for deres finske statsbesøg, og første programpunkt var et besøg hos Espoo Museum of Modern Art.
Dronning Mary hyldede det kunstneriske tema ved at klæde sig i en frakke i en opsigtsvækkende lilla nuance.


Frakken, der er fra Dolce & Gabbana, er med sin klare farve meget genkendelig, og det er da heller ikke så længe siden, vi sidst så frakken – der sad den dog på et andet kongehusmedlem.

Tilbage i november bar prinsesse Isabella den lilla frakke, da hun var til premiere på "Nøddeknækkeren" i Tivoli.
Ifølge UFO No More er det – indtil i dag – kun prinsesse Isabella, der har båret den smukke frakke fra Dolce & Gabbana.
Det er derfor oplagt at tro, at dronning Mary har lånt frakken af sin 17-årige datter.
Mor og datter har dog ofte delt garderobe, hvilket du kan læse mere om herunder:
