Den har vi vist ikke set før: Detalje ved dronning Marys look stjal opmærksomhed
Det er slet ikke utænkeligt, at dronning Mary trækker overskrifter med sine looks.
Hun anses for at være et stilikon, og derfor er der også meget opmærksomhed på, hvad hun bærer.
Men da hun lørdag aften deltog i et returarrangement på Sølyst i forbindelse med statsbesøg fra Egypten, var det ikke hendes tøj, men en lille detalje, der stjal opmærksomheden.
Dronning Mary var i et lille velourjakkesæt, da hun og kong Frederik deltog i festlighederne.
På jakkens revers sad en broche, som vist ikke er set før.
Brochen har form som en sommerfugl i brune nuancer omkranset af noget glimtende.
Sommerfuglebrochen sad flot på den lilla baggrund.
Dronningens lilla veloursæt er i modsætningen til brochen set før.
Hun har tidligere haft jakkesættet på, da hun i december var vært for en julereception for Mary Fondens samarbejdspartnere.
Da hun i 2022 fyldte 50 år, gav dronning Mary også et interview, hvor hun på mediets billeder også havde veloursættet på.