Den sødeste modtagelse: Prinsesse Marie kunne ikke stå for små skolebørn
Prinsesse Marie er på arbejdsrejse i Cambodia, hvor hun i hovedstaden Phnom Penh i bydelen Chhbar Ampov besøgte en llle skole drevet af midler fra Folkekirkens Nødhjælp.
Som protektor for Folkekirkens Nødhjælp fik prinsessen en meget varm modtagelse af de unge elever, der havde lavet de smukkeste blomster i papir til prinsessen.
Prinsesse Marie satte sig med børnene
Marie satte sig med børnene, lyttede til dem og så på de af børnene, der arbejdede med at lære, hvordan man skaber en smuk blomst ud af papir.
Prinsessen fik med et af de små børn på skødet et lynkursursus og virkede meget glad for at være i det varme selskab med de mange børn og deres lærere.
På grund af corona-pandemiens hærgen i Cambodia bæres der stadig mundbind mange steder, og derfor have prinsesse Marie og børnene maske på, da de mødtes.