Denne begivenhed glæder kronprinsessen sig særligt til: Mary går forrest
Kronprinsesse Mary har flere store og vigtige officielle programpunkter i kalenderen i løbet af de kommende uger.
En af de opgaver, Mary helt sikkert ser meget frem til, er netop blevet offentliggjort i den kongelige kalender.
Kronprinsesse Mary sætter fredag den 3. februar fokus på stærke kvinder, når hun forestår overrækkelsen af Women’s Board Award 2023 i København.
Mary i hovedrollen ved prisuddeling
Ved prisuddelingen Women's Board Award kåres årets mest talentfulde kvindelige bestyrelsesmedlem.
Women's Board Award har været uddelt siden 2014 og er en pris, der sætter fokus på kampen for ligestilling i bestyrelser, og dette er et område, som kronprinsessen gennem de senere år har været meget optaget af.
Dagen før Women’s Board Award er kronprinsesse Mary i hovedrollen på Nationalmuseet.
Kronprinsessen er som protektor for Børnehjælpsdagen til stede ved overrækkelsen af Børnehjælpsprisen og Lillebrorprisen på Nationalmuseet midt i København.