
Denne gæst hilste ekstra kærligt på dronning Margrethe til kunstnerballet

Kongeparret inviterede fredag til storslået fest i kunsten og kulturens tegn på Christiansborg Slot.
Kong Frederik og dronning Mary var dog ikke de eneste repræsentanter for Kongehuset.
Dronning Margrethe var også med til festen, og de inviterede gæster fik derfor også fornøjelsen af at hilse på hende, da de ankom.

Og for en af de mange gæster var det noget, der vakte stor glæde.
Det Kongelige Teaters balletchef, Amy Watson, hilste således ekstra kærligt på dronning Margrethe, da det blev hendes tur.

De to fik i samme ombæring også en kort snak, hvorefter Amy Watson trådte ind i Riddersalen, hvor festlighederne foregik.
Amy Watson, der har en lang fortid som balletdanser- og instruktør, blev udnævnt som balletchef for Det Kongelige Teater den 31. oktober 2024.
Det er ingen hemmelighed, at teater og ballet har en særlig plads i dronning Margrethes hjerte, så det må man sige, at de to har til fælles.

