Denne helt private familierolle har Mary og Kate til fælles
Kronprinsesse Mary har en markant funktion i det danske kongehus, og år efter år bygger Mary mere og mere på i rollen som kronprinsesse.
Også Storbritanniens hertuginde Catherine af Cambridge eller Kate træder mere og mere i karakter i sin officielle rolle som royal nøglespiller.
På denne måde har Mary og Kate en del til fælles, som er helt åbenbart for enhver.
Mary og Kate er stærke kvinder
De to stærke og talentfulde kvinder har dog også helt privat en del til fælles.
Begge har en vigtig rolle at spille i familielivet med deres respektive mænd og børn, og så har både Mary og Kate helt privat fået en særlig rolle i kongehuset.
De er blevet en slags hoffotografer, hvilket vi i den forløbne uge igen så strålende eksempler på.
Mary fotograferede Isabella
Kronprinsesse Mary var mesteren bag helt private billeder af prinsesse Isabella, der onsdag fyldte 14 år.
Isabella-portrætterne var helt fantastiske, og Mary er virkelig en dygtig fotograf.
Kate knipsede løs
Også Kate var i gang med kameraet i anledning af sønnen prins Louis' store dag i denne uge.
Prins Louis blev af Kate fotograferet på vej til sin første dag i børnehave i London.
Det strålende portræt blev vist til offentligheden i anledning af prins Louis' treårs fødselsdag fredag den 23. april.
Elsker at fotografere
Både Mary og Kate elsker at fotografere, og de har begge knipset lystigt løs i privat regi de seneste år, men også på officelle opgaver og rejser har de to royale profiler haft kameraet med.
Kronprinsesse Mary har for eksempel på sine arbejdsrejser rundt omkring i hele verden haft kameraet med for at dokumentere nogle af sine vigtige og skelsættende oplevelser.