13. sep. 2022
Af Christinna Braun

Der blev serveret ”Regentkage” til dronning Margrethes gallataffel: Se billederne og få opskriften her

Dronning Margrethe. 
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe afholdt gallataffel på Christiansborg Slot i anledning af sit 50-års regeringsjubilæum.

Der var diademer, smykker og flotte kjoler en masse, da dronning Margrethe inviterede til gallataffel på Christiansborg Slot den 11. september i anledning af 50-års regeringsjubilæet.

Menuen til gallataflet var særligt udvalgt og bestod af:

Forret:

- Timbale af færøske kammuslinger

- Dansk jomfruhummer

- Græskarsauce med ingefær

Hovedret:

- Moskusokse fra Grønland

- Tartelet med grøntsager

- Sauce med kvan og saltede ramsløgsknopper

Dessert:

- Regentkage

- Grøntsager og frugter fra Fredensborg Slotshave

Men hvad er en ”Regentkage”? Og hvordan ser den ud?

Kongehuset har efter gallataflet delt billeder af den fine kage, som er blevet udviklet af Odense Marcipan i anledning af jubilæet.

Smagt til af dronning Margrethe

Kongehuset skriver således om ”Regentkagen”:

”Desserten blev leveret af Kongelig Hofleverandør Odense Marcipan, som i anledning af regeringsjubilæet har udviklet og tildelt dessertopskriften til Majestæten. Opskriften på Regentkagen er blevet til i samarbejde mellem konditor hos Odense Marcipan Maria Myhre-Mikkelsen og køkkenchef i H.M. Dronningens Hofstat Lars Schandorff, og galladesserten er smagt til af Dronningen.

Odense Marcipan har desuden udviklet en opskrift på en vaniljemousse-dessert med makronbund, karamel, knas og kompot, der er en simplere opskrift, inspireret af Regentkagen.”

Her er opskriften

Kongehuset har delt opskriften på ”Regentkagen”, og du kan finde den ved at klikke lige her.

https://imgix.billedbladet.dk/_kna0032art.png
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
https://imgix.billedbladet.dk/_kna0080art.jpg
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset

Læs mere om: