25. jul. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Der bliver gang i den: Det skal dronning Mary og kong Frederik i Paris i dag

Dronning Mary og kong Frederik
Dronning Mary og kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Der er for kongeparret i aften i Paris lagt op til festlig danskerbegivenhed samt fornem middag på Louvre.

Kong Frederik og dronning Mary tager i dag hul på et spændende ophold i den franske hovedstad Paris, der danner rammen om De Olympiske Lege.

I aften har kongeparret en herlig danskerbegivenhed på programmet, og så skal de senere til fornem middag på Louvre midt i Paris.

Kongeparret i aktion i Paris

Kongeparret deltager ifølge planen klokken 17.30 i åbningen af Den Danske Pavillon i Danmarkshuset og i den danske kirke, Frederikskirken.

Pavillonen er et dansk designet udstillings- og eventområde, hvor publikum blandt andet bliver præsenteret for danske styrkepositioner og bæredygtige danske løsninger gennem udstillinger, aktiviteter og events.

Det er VisitDenmark og Erhvervsministeriet, som står i spidsen for det såkaldte Danmarksfremstød under de Olympiske Lege.

Til fornem middag i godt selskab

Umiddelbart efter danskerfesten ved Champs-Élysées deltager kong Frederik og dronning Mary klokken 19.00 i officiel middag på Carrousel du Louvre.

Du kan følge med i det hele lige her på billedbladet.dk.

Læs mere om: