27. jun. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Derfor betyder Gråsten så meget for Frederik og Mary

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
De seneste mange somre har kronprinsparret og deres børn nydt de første par uger af sommerferien i Sønderjylland. Det er der en særlig grund til.

For kronprins Frederik er Gråsten i Sønderjylland et sted, der har givet ham så mange gode oplevelser, at det må være en særlig stor fornøjelse for ham at tage på ferie dertil med kronprinsesse Mary og deres fire børn Christian, Isabella, Josephine og Vincent.

Frederik og Marys elsker rammerne

Rammerne for Frederik og Mary og børnene er helt perfekte i det sønderjyske, når de skal holde sommerferie, og de seneste mange somre har kronprinsfamilien nydt to-tre uger på Gråsten Slot, før turen er gået videre til Skagen eller et andet sted i det danske sommerland.

Skønne barndomsminder

Hele sin barndom har kronprins Frederik holdt sommerferie med sin mormor, forældre og lillebror Joachim på Gråsten Slot.

Dronning Ingrid og kong Frederik gjorde det i sin tid til en skøn tradition at holde sommerferie på Gråsten Slot, hvor hele kongefamilien så var samlet.

Den tradition overtog dronning Margrethe, der selv kommer til Gråsten om et par uger.

Elsker somrene i Sønderjylland

Kronprins Frederik har altid elsket somrene i Sønderjylland sammen med sin elskede mormor samt de tyske og græske fætre og kusiner.

Dronning Ingrid tog dengang børnene med i cirkus og Legoland, og brandvæsenet kom også ofte i ny og næ forbi for at underholde børnene.

Frederik siger ”mojn”

I Gråsten kan den royale familie nyde fred og ro, og når de er en tur nede i byen, så kan man måske være så heldig at høre kronprins Frederik hilse på klingende sønderjysk med et "mojn".

Rideture i skoven

For kronprinsfamilien er det også dejligt, at de kan ride en tur i Gråstenskovene, hoppe på trampolin i slotshaven samt måske plaske lidt rundt i swimmingpoolen bag slottet.

Jo, der er nok af skønne aktiviteter på Gråsten Slot i løbet af sommeren.

Meget mere i BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET kan du læse alt om den danske royale sommer, og så kan du se, hvordan Sveriges kronprinsessepar markerede en meget romantisk mærkedag.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb26-forsider.jpg

Læs mere om: