23. aug. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Derfor bliver Mary mødt med beundring overalt i verden

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Når kronprinsesse Mary er på arbejdsrejser rundt omkring i verden, bliver hun af en helt speciel årsag mødt af stor beundring.

Kronprinsesse Mary har de senere år markeret sig som en markant stemme, når det gælder menneskerettigheder.

Sådan var det også lørdag aften, da Mary holdt tale med et stært budskab i et stort tv-show i anledning af Copenhagen Pride.

Kronprinsesse Mary er stolt

Kronprinsesse Mary er stolt af at sætte fokus på LGBTI+-rettigheder og stolt af, at Danmark er et foregangsland i forbindelse med vores syn på homoseksuelle og biseksuelle samt transseksuelle personer.

Det satte hun fokus på i talen.

- I Danmark er LGBTI+-rettigheder ikke noget, vi er uenige om. Vi forstår, at for at skabe et godt og velfungerende samfund, er det vigtigt at alle bliver behandlet lige og med respekt og med de samme muligheder, lyder det fra kronprinsessen, der dog samtidig erkender, at der stadig er udfordringer.

Udfordringer i Danmark

- Vi har stadigvæk vores udfordringer i Danmark. Men som jeg har sagt igen og igen, er jeg stolt af at bo i et land, som er foregangsland. Et land, som taler højt om respekt for håndhævelse af rettigheder for LGBTI+-personer ude omkring i verden., siger Mary, som understreger, at hun på arbejdsrejser rundt omkring i hele verden mærker, at mange beundrer forholdene i Danmark.

Stor beundring

- Jeg mærker det på rejser, hvor jeg overalt i verden bliver mødt med beundring over, at vi i Danmark tør gå forrest i at sikre rettigheder for alle uanset køn, kønsidentitet og seksualitet, siger kronprinsesse Mary.

Meget mere i BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET får du alt om kronprins Frederiks sygebesøg hos prins Joachim på Chateau de Cayx.

Og så er der nye billeder af forelskede Pernille Rosendahl og Kristian Jensen, som nød en skøn aften sammen i byen.

Vi byder også på godt nyt om Cecilie Stenspil og Troels Lyby, der har fået en lille datter, og så skal en stolt Kandis-Johnny på scenen med sin søn.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb34-forsider.jpg

Læs mere om: