Derfor er meget ændret: Dronning Margrethes ryg skal skånes
Dronning Margrethe går officielt om bord på kongeskibet Dannebrog i dag, og det markeres på fornem vis midt i Københavns havn.
Dronningen sejler fra København til Helsingør og tager dermed hul på en ny sejlsæson
Meget er anderledes i forbindelse med ombordstigningen i år.
Normalt sejler dronning Margrethe fra Nordre Toldbod i chalup til kongeskibet, der venter Majestæten i Københavns havn ud for flådestation Holmen.
Dronningen skal passe på ryggen
Sådan bliver det dog ikke i år, og det er, fordi dronningen skal skåne sin ryg efter operationen.
Derfor er det ikke godt for Majestæten at skulle ned i chaluppen, hvilket kan belaste ryggen unødigt.
Man har derfor også valgt, at Dannebrog skal ligge ved kajen på Holmen, hvortil dronningen ankommer i Kronebil og går om bord.
Og så sejler kongeskibet med dronning Margrethe om bord til Helsingør, hvor de lokale tager imod Majestæten kl. 15.00.