Derfor er oktober en helt særlig måned for kongehuset
Det er sikkert et tilfælde, men alligevel har både dronningen, kronprins Frederik og prins Joachim forlovet sig i samme måned; oktober.
Derfor er den 3. og 5. samt 8. oktober helt specielle datoer for den danske kongefamilie.
Joachim og Marie
I år er det 11 år siden, pressen blev inviteret til Amalienborg den 3. oktober 2007.
Her blev der taget billeder af Danmarks nye prinsesse Marie sammen med en meget forelsket prins Joachim.
På hendes finger glitrede en ny forlovelsesring i de franske farver.
Frederik og Mary
Den 8.oktober 2003, for 15 år siden, var hele nationen vidne til en nervøs Mary Donaldson, der sagde sine første officielle ord på dansk mens hendes flotte, dannebrogsfarvede forlovelsesring skinnede på hendes finger.
Kronprinsesse Marys smukke forlovelsesring er i rød-hvide farver, og den består af en stor diamant slebet i 58 facetter omgivet af to røde rubiner.
For kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har oktober også en ekstra betydning, da deres ældste søn, prins Christian, blev født den 15. oktober 2005.
Margrethe og Henrik
Den 5. oktober sad en nervøs men også meget glad prinsesse Margrethe på bagsædet sammen franske Henri de Monpezat, mens hendes far, kong Frederik 9., sad foran i bilen sammen med chaufføren på vej til Statsråd på Christiansborg Slot.
På prinsesse Margrethes finger var nu en guldring med to store diamanter - en ring som hun stadig bærer den dag i dag.
Kongelige forlovelsesringe
Det er ikke kun i Danmark, de royale kan vise deres smukke forlovelsesringe.
BILLED-BLADET har samlet en række billeder af royale forlovelsesringe, og du kan se dem her.