Derfor fylder prins Henrik i dronning Margrethes tanker i dag: Mindes sin afdøde mand
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Dronning Margrethe kunne nok ikke have ønsket sig en bedre måde at mindes sin afdøde mand, prins Henrik, på den dag, hvor han ville være fyldt 90 år.
Således var det med et stort smil, at dronning Margrethe tirsdag på Københavns Universitets bibliotek uddelte "Prins Henrik Prisen", et hæderslegat på 300.000 kr., der gives til en dansk digter, der har ydet et væsentligt bidrag til dansk lyrik.
Se den fine video med dronning Margrethe, der overrækker prisen i hendes mands navn
Den fornemme lyrikpris, med hvilken der følger en statuette af prins Henriks skulptur ”Fabeldyr”, fik Ursula Andkjær Olsen for sit originale, grænsesprængende forfatterskab, der har bidraget afgørende til udvidelsen af poesiens udtryksformer i Danmark.
Prins Henrik udgav i sin levetid selv flere digtsamlinger.