9. apr. 2015
Af af Nikoline Boier Vestergaard

Derfor sang kronprinsesse Mary med på Barndommens Gade

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/anne_linnet_2.jpg
Hanne Juul / BILLED-BLADET
Mange blev nok overraskede over at se kronprinsesse Mary synge med på "Barndommens Gade", men ikke sangerinden bag, Anne Linnet.

Kameraerne zoomede helt ind, og de fleste kiggede nok en ekstra gang på TV-skærmen, da de så kronprinsesse Mary under Anne Linnets fremførsel af "Barndommens Gade" i Musikhuset i Aarhus, onsdag aften.

Her kunne vi nemlig alle se en kronprinsesse synge med på hvert en strofe af den smukke sang, som Tove Ditlevsen står bag teksten til, mens Anne Linnet har sat musik og lagt stemme til.

Men at kronprinsesse Mary sang med, kom ikke som nogen overraskelse for Annet Linnet selv.

- Det var ingen overraskelse for mig, for jeg sang Barndommens Gade for hende på hendes polterabend, fortalte sangerinden efterfølgende på TV 2.

SE BILLEDERNE: Smukke kronprinsesse Mary strålede i Japan

Kronprinsesse Mary kunne sangen allerede før hun blev prinsesse

Her afslørede hun også, at den dengang ikke udnævnte kronprinsesse, Mary Donaldson, allerede kunne sangen.

- Mary var jo rigtig godt forberedt og kendte mine sange, da hun havde fået at vide, at jeg skulle optræde for hende, fortalte Anne Linnet og uddybede, at Mary Donaldson som et led i sin "prinsesse-uddannelse" havde fået en grundig indføring i dansk kultur med blandt andet Anne Linnets store sangskat.

Læs mere om: