Derfor skal Royal Run løbes i Sønderborg i 2020
Royal Run er blevet en kæmpesucces siden det hele begyndte som en del af fejringen af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag i 2018.
Danskerne har taget løbet til sig i en grad, inden havde turde drømme om og nu er de fem løbsbyer for 2020 blevet afsløret.
I år åbner løbe-ballet i en helt ny by på listen; nemlig Sønderborg.
Og det er ikke helt tilfældigt, at det er netop her løbefesten skydes i gang.
Løbet kommer nemlig til at spille en central rolle i forbindelse med fejringen af 100-året for genforeningen med Sønderjylland, oplyser hoffet.
- Royal Run er et smukt eksempel på, hvordan vi kan kombinere det historiske og det folkelige, og det bliver en kæmpe begivenhed for hele Sønderjylland, sig formand for Det Sønderjyske Præsidium for Genforeningen 2020, Thomas Andresen, i en pressemeddelelse.