Derfor strålede Mary og Marie ekstraordinært til middag hos dronningen
Midt i coronakrisen blev det en smuk og historisk torsdag aften på Fredensborg Slot, hvor dronning Margrethe i anledning af sin 80-års fødselsdag havde sine sønner og svigerdøtre til middag.
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik samt prinsesse Marie og prins Joachim var inviteret til hyggelig middag hos dronningen, og den royale kvartet af gæster ankom til fødselsdagsmiddag på Fredensborg Slot klokken 20.00 torsdag den 16. april.
Kronprinsesse Mary og prinsesse Marie strålede
Kronprinsesse Mary ankom med kronprins Frederik, og Mary strålede ekstraordinært på den særlige aften.
Også prinsesse Marie, der sad i bilen sammen med prins Joachim, smilede og så glad ud på den store aften.
Kronprins Frederik og prins Joachim var bestemt også skarpe at se på i deres fine smoking-antræk.
Mary og Marie så fine ud
Og så havde både Mary og Frederik samt Marie og Joachim lige en ekstra fin medalje på til den store begivenhed.
I anledning af Hendes Majestæt Dronningens 80-års fødselsdag havde Hendes Majestæt besluttet at markere dagen med en erindringsmedalje.
Den tildelte den royale fødselar medlemmerne af den kongelige familie, hoffets medarbejdere samt enkelte andre med nær tilknytning til Hendes Majestæt Dronningen.
Firkløver med flot medalje
Den flotte erindringsmedalje så fin ud på de fire særlige middagsgæster, som bar den med glæde og stolthed til den intime fødselsdagsmiddag på Fredensborg Slot, som varede til klokken 22.30.
Smilende kørte kronprinsparret samt prins Joachim og prinsesse Marie hjem fra Fredensborg til Amalienborg klokken lidt over halv elleve om aftenen efter en helt uforglemmelig fejring af hele Danmarks dronning Margrethe.