Det bliver festligt: Prinsesse Isabella kan se frem til helt speciel sommer
Prinsesse Isabella har haft et spændende år i 1.g på Øregård Gymnasium, og meget snart er der sommerferie på programmet.
Isabella, 17 år, kan se frem til en sommerferie, der vil byde på mange fine muligheder.
Naturligvis er der hygge med familien på programmet, men prinsessen har også nået en alder, der betyder, at hun med stor sandsynlighed har sine helt egne planer med vennerne i løbet af de luneste uger i juli.
På fredag er der for alvor sommerferie, og den dag skal kronprins Christian fejre, at han er blevet student.
Prinsesse Isabella skal fejre sin storebror
For Isabella bliver det sjovt at snuse til storebrors studenterfest, og samtidig kan hun glæde sig over, at flere andre i vennekredsen også bliver studenter.
Og mon ikke prinsesse Isabella ved et par lejligheder skal være med til at fejre brormand og vennernes studenterhue.
Den første uge af sommerferien er kongeparret i Grønland, og det vides ikke endnu, om de skal have nogle af deres børn med.
Det kan derfor sagtens tænkes, at prinsesse Isabella, mens kong Frederik og dronning Mary er i Grønland, bliver hjemme i Danmark og nyder den første uge af ferien med venner.
Senere på sommeren skal kongeparret til Graasten Slot, og her formodes det, at prinsesse Isabella og hendes søskende også er med, og så er der ellers skæg og ballade i vente i uge 29, hvor Isabella og hendes familie ofte tager til Skagen.