Det bliver vildt flot: Sådan bliver dronning Margrethe modtaget på festdag
Dronning Margrethe bliver et par herlige oplevelser rigere, når Majestæten hele den kommende lørdag fejres med manér i hjertet af København.
Dronning Margrethe kan se frem til en vild dag i Tivoli, hvor der om aftenen bydes på balletforestilling.
Dronningen vil lørdag aften sammen med den kongelige familie komme til Tivoli for at overvære forestillingen.
Dronning Margrethe modtages med stil
Allerede om formiddag er dronningen æresgæst i forlystelseshaven, og Majestæten bliver modtaget med stil på den gigantiske festdag med fejring af det fornemme 50-års regeringsjubilæum.
Når dronningen ankommer til Tivoli via Hovedindgangen på lørdag den 21. maj, bliver det til tonerne fra Tivoli-Gardens nykomponerede march til dagens hovedperson.
Pjerrot og Columbine er klar
Hendes Majestæt dronningens bliver blandt andre budt velkommen af Pjerrot, Harlekin og Columbine samt balletbørn iklædt dronningens kostumer, og mon ikke den velkomstkomité giver dronningen den perfekte indledning på en lang og fin dag, der afrundes med et sandt festfyrværkeri tæt på midnat.