Det er så vigtigt: Mary har takket ja
Kronprinsesse Mary har et image, der gør en kæmpe forskel i mange forskellige sammenhænge.
Meget snart er kronprinsesse Mary i en af de bærende roller som protektor, når Odens Blomsterfestival åbnes den 18. august med et brag af en begivenhed ved Odense Rådhus.
Mary har uvurderlig betydning
Kronprinsessens deltagelse har en enorm betydning ifølge arrangørerne af festivalen.
- Det er en stor ære, at Kronprinsessen har takket ja til at åbne årets udgave af Odense Blomsterfestival, der samtidig markerer, at nu begynder H.C. Andersen Festivals, siger direktør for H.C. Andersen Festivals Peter Bøgholm og fortsætter.
Unikt samlingspunkt
- Vi oplever Kronprinsessen som en fantastisk repræsentant og et unikt samlingspunkt for hele Danmark, og samtidig udviser hun som protektor en oprigtig interesse for det arbejde, der ligger bag Odense Blomsterfestival. Kronprinsessens projektion har en uvurderlig betydning for Odense Blomsterfestival, den danske gartneribranche og gartneruddannelserne, understreger direktør for H.C. Andersen Festivals Peter Bøgholm i en frisk pressemeddelelse.