24. apr. 2025
Af Marianne Singer

Det er vist en overset favorit: Dronning Mary lyste op i sart rosa look af værdsat herkomst

Dronning Mary ved onsdagens arrangement. 
Dronning Mary ved onsdagens arrangement.
Foto: Gregers Overvad
Dronning Mary bar onsdag aften et mærke, som hun gennem årene diskret har vist sig med adskillige gange.

Dronning Mary så dejlig ud i et sart rosa jakkesæt, da hun onsdag aften deltog i Forskningens Døgns 20-års jubilæum på Nørrebro Teater i København.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-24/20250423_2GO0802.ARW_.jpg
Dronning Mary ankommer onsdag aften på Nørrebro.
Foto: Gregers Overvad

Jakkesættet er fra et af hendes fortrukne mærker, finske Andiata, der gennem årene ikke er blevet fremhævet lige så meget som for eksempel favoritmærker som Prada, Boss og The Fold London.

Gennem årene har dronningen faktisk vist sig en del gange i det finske kvalitetsmærke.

Senest bar hun i marts under det finske statsbesøg et hvidt jakkesæt med vest fra Andiata ved kongeparrets returarrangement i Finlandia Hall.

I sommer så dronning Mary elegant ud under OL i Paris i et par brede bukser af Andiata sammensat med en bluse af Jesper Høvring.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-24/20240727-005050-2-2938x4903ma.jpg
Kong Frederik og dronning Mary ved en reception hos Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Brigitte Macron i Palais de l'Elysées i Paris under OL i juli 2024.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Og så har dronning Mary flere gange vist sig i en rosa frakke fra Andiata, blandt andet under en konference i hollandske Haag i 2015, som også prinsesse Josephine lånte af hende til festgudstjenesten i Aarhus Domkirke i januar sidste år.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-24/BB-51775.jpg
Daværende kronprinsesse Mary i den chikke rosa frakke med dronning Maxima i Haag i 2015.
Foto: Martin Høien
https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-24/_HJP7620-%281%29.jpg
Prinsesse Josephine i sin mors frakke i januar 2024.
Foto: Hanne Juul

Det fine rosa jakkesæt, som dronningen bar i teatret onsdag aften, viste hun sig også med i april sidste år under et møde med Ukraines First Lady Olena Zelenska i Frederik VIII's palæet på Amalienborg.

Mere om: