Det går den forkerte vej: Frederik vil knække kurven
Kronprins Frederik har allerede med stil taget hul på 2021, der meget gerne skal byde på lysere tider og en markant forbedring på mange områder i forhold til 2020.
Kronprins Frederik vil gøre en forskel
For kronprins Frederik er det vigtigt at være med til at motivere danskerne til at blive mere fysisk aktive, og netop dette satte han fokus på, da han medvirkede i DR-showet Sport 2020 den 2. januar.
Kronprins Frederik går sammen med blandt andre Dansk Idræts Forbund forrest i et nyt projekt, der under navnet “Sammen i bevægelse” skal få danskerne til at røre sig mere i 2021.
Det går den forkerte vej
Det er et vigtigt mål for kronprinsen at være med til at gøre en forskel på dette område, og det er bestemt det helt rigtige tidspunkt, at kronprinsen giver danskerne et kærligt, kongeligt puf, for undersøgelser viser, at det går den forkerte vej med idrætsdeltagelsen herhjemme.
Både blandt børn og voksne er idrætsdeltagelsen faktisk faldet siden 2011.
Indtil da havde den været konstant stigende.
Samtidigt har coronavirusset vanskeliggjort en aktiv livsstil for mange danskere.
Nu skal der gøres noget
Nu skal der gøres noget ved dette, og kronprins Frederik fører altså an i bestræbelserne på at knække kurven og få et stigende antal danskere til at dyrke idræt.
Ved det nyligt afviklede prisshow Sport 2020 på DR 1 satte kronprins Frederik gang i det landsdækkende motionsprojekt “Sammen i bevægelse”, da han gav svømmeikonet Jeanette Ottesen en stafet, der nu skal nå hele landet rundt i løbet af dette år.
Endnu et vigtigt mål
Et andet vigtigt mål for kronprins Frederik er at få afviklet Royal Run over hele landet den 24. maj.
Det royale motionsløb blev i 2020 aflyst på grund af coronasituationen.
Også til Royal Run er der ligesom i "Sammen i bevægelse” fuld fokus på danskernes vilje til at udfolde sig fysisk og nyde socalt samvær.