Det har kronprinsessen helt sikkert aldrig prøvet før: Mary måtte have hjælp til at klare den røde løber
Kronprinsesse Mary har netop aflagt besøg hos Danske Hospitalsklovne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital.
Det var noget af en modtagelseskomité, der ventede på kronprinsesse Mary, da hun ankom til den helt særlige officielle opgave.
Mary fik den varmeste modtagelse af søde og sjove hospitalsklovne, der også rullede en helt speciel to meter lang og meget smal løber ud for den royale æresgæst.
Mary balancerede fint på den røde løber
Kronprinsessen måtte have en smule hjælp for at betræde den røde løber, og det lignede faktisk en omgang fin linedans, da Mary tog de første skridt på den unikke løber.
Det var på alle måder en ankomst af de meget mindeværdige for kronprinsessen.
Ankomstseancen var festlig og en rigtig god indledning på Marys besøg til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, hvor pressen naturligvis ikke havde adgang.