2. jan. 2025
Af Marianne Singer

Det har vi ikke set før: Kong Frederiks og dronning Marys nærmeste medarbejdere prøvede noget helt nyt af

Kongeparret ved ankomsten.
Kongeparret ved ankomsten.
Foto: Hanne Juul
To af hoffets kvindelige chefer viste sig i nye "hof"-look ved det store nytårstaffel onsdag aften.

Hoffets kvindelige chefer, personale- og driftschef Pernille Flarup, juridisk chef Anne Berg Mansfeld-Giese, kommunikationschef Lene Balleby og Henriette Ellermann-Kingombe, der er privatsekretær for dronning Mary, var alle elegante klædt i deres nye hof-look kreeret af Jesper Høvring ved årets nytårstaffel den 1. januar.

Kan mikses

Sættene består af forskellige dele, som hoffets damer kan mikse, som de har lyst til og dermed kreere deres helt egne look til de store kongelige fester.

Således bar Pernille Flarup og Anne Berg Mansfeld-Giese begge de ens marineblå to-delte kjoler med et lille skørt, markeret talje og v-udskæring i slank silhuet, de og de andre kvindelige chefer viste sig i første gang under statsbesøget fra Island.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-02/20250101_LHL0346.jpg.jpg
Pernille Flarup og Anne Berg Mansfeld-Giese ved ankomsten til nytårstaflet i skørt og top af Jesper Høvring.
Foto: Lars H. Laursen

Nye fine skjorter

Lene Balleby og Henriette Ellermann-Kingombe havde til gengæld valgt at bære helt nye hvide silkeskjorter i ens udtryk af Jesper Høvring, der også hører til "uniforms-konceptet", i kombination med de skørter, de har båret tidligere.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-02/20250101_LHL0325.jpg
Lene Balleby, der netop er blevet udnævnt til kammerdame, i elegant stil.
Foto: Lars H. Laursen
https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-02/20250101_LHL0353.jpg
Henriette Ellermann-Kingombe ved ankomsten - man kan ane bæltet, der er smukt broderet med egeblade.
Foto: Lars H. Laursen

Alle bar de også en chik clutch af silkesatin af samme designer.

Læs mere om: