Det kan prins Christian glæde sig til i kirken
Der er rigtig meget at glæde sig til for prins Christian, når han konfirmeres lørdag i Fredensborg.
Der er fra tidlig morgen hjemme i Kancellihuset og til meget senere på dagen lagt op til en stor oplevelse for prins Christian.
Christian kan nyde sang
Christian bliver konfirmeret i Fredensborg Slotskirke, og det bliver på mange måder en begivenhed ud over det sædvanlige.
I slotskirken kan Christian glæde sig til at nyde sang og musik af den ypperligste slags.
Sangen står Fredensborg Slotskirkes Pigekor for.
Alle glæder sig
– Vi glæder os meget til H.K.H. Prins Christians konfirmation, lyder det på de sociale medier fra Fredensborg Slotskirkes Pigekor, der sørger for skønsang til konfirmationen i morgen.
Fredensborg Slotskirkes Pigekor hører til blandt landets bedste og leverer ifølge eget udsagn ren englelyd til gudstjenester, højmesser, barnedåb og vielser i Fredensborg og omegn.
Synger for kongehuset
Derudover synger de i alt 25 piger i alderen 14-20 år ved helt særlige lejligheder for kongehuset.
Prinsesse Benedikte er protektor for koret, der varmede op til Christians konfirmation med en friluftskoncert foran Fredensborg Slot i søndags på Mors dag.