Det sker i dag: Kong Frederik får besøg af karismatisk gæst hjemme i det private palæ
Kong Frederik tager her til formiddag imod en helt særlig og meget karismatisk politiker.
Kongen modtager Kroatiens parlamentsformand Gordan Jandrokovic i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg, kl. 11.00.
Gordan Jandrokovic, 57, og kong Frederik, 56, har helt sikkert meget at tale om, når de mødes i kongens private palæ, der ganske givet vil imponere den kroatiske politiker.
Kong Frederik og parlamentsformanden er sportsfans
Da både kong Frederik og Jandrokovic er kendt som sportsinteresserede, kan det være, at talen falder på VM i håndbold, hvor både Danmark og Kroatien er værtsnation sammen med Norge.
Mens Danmark har klaret sig godt ved VM, har Kroatien haft det svært og er blandt andet blevet slået af Egypten.
Jandrokovic landede allerede i går i Danmark, og han var blandt andet en tur forbi Nationalmuseet, men mon ikke mødet med Frederik bliver besøgets højdepunkt for den kroatiske æresgæst.