Det sker i dag: Mary i aktion i markant rolle
Kronprinsesse Mary er i dag, mandag den 31. august, for blot anden gang på kort tid i aktion i sin helt nye rolle som præsident for WWF Verdensnaturfonden.
Kronprinsessen skal fra klokken 16.00 i dag være til stede ved offentliggørelse af nyt partnerskab mellem organisationen og en dansk virksomhed.
Kronprinsesse Mary vil gøre en forskel
Kronprinsessen blev tidligere i år udnævnt til præsident for WWF Verdensnaturfonden, som arbejder med at beskytte truede dyrearter og udbrede løsninger, der kan sikre en bedre fremtid for naturen og jordkloden.
Flot debut i vigtig rolle
Onsdag den 19. august debuterede kronprinsesse Mary på officiel opgave i rollen som præsident for WWF Verdensnaturfonden.
Mary var i Kattegatcentret med til udsætningen af den truede bruskfiskeart sømrokken i farvandet ud for centret.
En stor dag for Mary
Det var en stor dag for kronprinsessen, der gav udtryk for, at hun var meget ydmyg over at træde i prins Henriks fodspor som royal spydspids for Verdensnaturfonden.
Du kan læse mere om og se nye billeder fra kronprinsesse Marys travle eftermiddag i dag her på billedbladet.dk.