Det sker i dag: Prinsesse Nathalie kan ikke vente
Prinsesse Nathalie og hende danske dressurryttere og deres heste har nu gennemført de planlagte syv dages karantæne i Aachen i Tyskland, og i dag går turen så mod De Olympiske Lege i Tokyo i Japan.
Nathalie flyver til Tokyo
Hestene flyves ifølge Ridehesten.com af sted til Tokyo fra lufthavnen i belgiske Lier.
Når hestene flyver fra Lier, er det landsholdsdyrlægen, der er med dem under flyveturen, der i alt tager omkring 14-15 timer.
Landstræner prinsesse Nathalie og rytterne skal flyve fra Frankfurt, og de kommer til at lande i Tokyo før hestene.
Tager imod heste i Japan
Dermed kan Nathalie og rytterne fra OL-dressurholdet se frem til at være klar til at tage imod hestene, når de lander den 14. juli.
For Nathalies hold starter konkurrencerne lørdag den 24. juli med holdkonkurrencen, mens de sidste medaljer bliver uddelt i kür tirsdag den 28. juli.