Det skulle kongefamilien igen have til aftensmad efter Royal Run
Igen i år skød kong Frederik den store løbefest Royal Run i gang, og denne gang havde omkring 95.000 mennesker tilmeldt sig løbet, som fandt sted fem forskellige steder i landet.
Kong Frederik løb først one mile i Fredericia, derefter 5 km i Aarhus, og til sidst sluttede han af med 10 km i København, hvor også sønnen prins Vincent løb med.
Efter de 10 km stillede kongen op til et par spørgsmål fra den fremmødte presse, og her fortalte kongen, hvordan de skulle fejre endnu en Royal Run-succes.
Nemlig med en sand aftensmadsklassiker.
- Masser af vand og noget pasta, fortalte kong Frederik med et stort smil.
Og netop denne ret må være en slags tradition i kongefamilien, eftersom kong Frederik tidligere har fortalt, hvordan de har spist spaghetti efter løbefesten.