Det spanske par skrev på ruden på Fredensborg Slot: Disse gæster har også gjort det
I forbindelse med kong Felipe og dronning Letizias statsbesøg i Danmark fulgte kongeparret en mere end 150 år gammel skik ved at indgravere deres signatur på et af Fredensborg Slots vinduesruder.
- Skikken har fra første færd været forbeholdt gæster af fyrstelig rang eller statsoverhoveder på både privat og officielt besøg.
Det er gennem årene blevet til et stort antal navne. En fornemmelse af omfanget giver den bevarede ”Protokol over Ruder i Fredensborg Slot beskrevne af Kongelige Personer” (påbegyndt i 1916), som tæller 239 ruder med inskriptioner, har kongehuset tidligere beskrevet.
De mange signaturere sidder fordelt på ruder over store dele af slottet, ikke mindst i Havesalen, Fyrstesalonen, Gardersalen og forskellige soveværelser. Som helhed udgør slottets vinduer således et galleri af signaturer fra tidligere og nuværende medlemmer af den danske kongefamilie og andre personer med tilknytning til den.
Traditionen kan spores helt tilbage til 1841, da Louise af Hessen indridsede den ældste daterede signatur den 17. august samme år. Året efter blev hun gift med Prins Christian af Glücksborg, som i 1863 blev konge af Danmark som Christian 9., hvis talrige familie tegner sig for de fleste af de ældste signaturer.
Herunder kan du se et galleri med nogle af dem, der har fået lov til at indgravere deres signatur på vinduerne:
Disse gæster har indridset deres navne i en rude på Fredensborg Slot