Det vil kronprinsessen med garanti aldrig glemme: Mary overrasket af den vildeste modtagelse nogensinde
Kronprinsesse Mary er på arbejdsbesøg i Stillehavsregionen og i Australien, og besøgets to første dage finder sted på østaten Vanuatu.
Mary og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen holdt på førstedagen møde med Vanuatus minister for klimaforandringer.
Kronprinsessen og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen modtog en briefing fra Vanuatus minister for klimaforandringer Ralph Regenvanu.
Kronprinsessen og Dan Jørgensen besøgte herefter lokalsamfundet på Pele Island, som har været hårdt ramt af de to cykloner og to jordskælv, der for nylig har ramt Vanuatu.
Mary og ministeren fik en varm modtagelse
På Pele Island blev Mary overrasket af en helt fantastisk og farverig modtagelse.
På den lille ø har indbyggerne i samarbejde med en række partnere, herunder FN’s Udviklingsfond (UNDP) og Den Globale Miljøfacilitet (GEF), iværksat initiativer til forebyggelse af klimaforandringer og udvikling af bæredygtig energi.