Disse særlige blomster var i Marys brudebuket
Alt i kronprinsesse Marys brudebuket var nøje udvalgt og sammensat efter brudens ønsker og de kongelige traditioner til brylluppet med kronprins Frederik den 14. maj 2004.
Brudebuketten blev skabt af blomsterdekoratør Erik Buch og var sammensat af både danske og australske blomster.
Danske blomster: Hvide roser, historiske roser, duftranker, hængende acmea, ranker fra Pletter i luften, lathyrus, rhododendron, azelea, mjødurt, grønne gloriosa, orangeblomster og myrter fra dronning Ingrids gamle myrteplante på Fredensborg Slot.
Australske blomster: Snow Gum, skævbladet, australsk eucalyptus med bær.
Om bukettens skaft var vinklet et flettet silkebånd med en sølvring, indgraveret med kronprinsparrets monogram og bryllupsdato.
Marys kærlige tanke
Efter brylluppet overlod kronprinsesse Mary brudebuketten til sin moster, Catherine Murray, der tog den med hjem til Skotland og lagde den på Marys mor, Henrietta Donaldsons grav. Sådan ønskede Mary det.
Kongelige brudebuketter
Er du blevet nysgerrig på, hvordan andre prinsessers brudebuketter så ud og hvilke blomster, der var valgt?
Så få fat i det nye nummer af magasinet ROYAL - 40 kongelige bryllupper, der er på gaden fra 11. marts 2021.
Her kan du bl.a. læse alle detaljer om kongelige brudebuketter gennem tiden.