Dronning Margrethe ærgrer sig: Juleplaner ændres
Julen i Tivoli indledes for alvor på fredag den 13. november, og der er mange gode oplevelser i vente for alle besøgende.
Der er dog også lidt at ærgre sig over midt i den gode julestemning, der så småt er ved at ramme danskerne.
Dronning Margrethe har skabt scenografi
Den populære og traditionsrige ballet Nøddeknækkeren, som Dronning Magrethe har skabt scenografi til, er blevet aflyst på grund af corona-situationen.
Det er ærgerligt, men balletten rammes så hårdt, fordi det rent praktisk er umuligt at afvikle prøverne og selve forestillingen sikkert nok.
Nøddeknækkeren har mange medvirkende i alle aldre både på og bag scenen, og det kan ikke fungere ordentligt, når man skal respektere corona-restriktionerne.
Alle er enige
Derfor er alle implicerede parter enige om, at man springer dronningens ballet Nøddeknækkeren over i denne omgang.
Tivolis gæster snydes dog ikke for underholdning, musik og dans under Jul i Tivoli, hvor man naturligvis overholder alle nødvendige covid-19 forholdsregler og restriktioner, som for eksempel at gæsterne skal være siddende under hele koncerten, samt bære mundbind, når de ikke sidder ned.
Fedt juleshow
En af nyskabelserne er i år Tivolis Juleshow i Koncertsalen den 3. og 4. december, og som bliver en musikalsk juleoplevelse med klassisk- og popmusik.
Martin Brygmann og Lis Sørensen
Showets vært, Martin Brygmann vil sammen med Erann DD, Søren Sko og Lis Sørensen føre publikum igennem en bred palet af underholdning akkompagneret af musikere fra Tivoli Copenhagen Phil og Tivoli Ensemblet.