Dronning Margrethe deler historisk video
Præcis kl. 9.25 red kong Christian X. over den tidligere grænse ved Frederikshøj, som symbol på den nye grænselægning og at sønderjylland blev en del af Danmark.
Det historiske øjeblik i Danmarkshistorien skulle dronning Margrethe og andre i den kongelige familie i dag have gentaget ved at ride i karet samme sted, for at fejre 100 året for Genforeningen, men Corona-restriktionerne gør, at kongehuset har måttet aflyse den historiske gentagelse.
I stedet fejrer dronningen dagen ved, at lægge den video på kongehusets Instagram, hvor man ser kongen bliver hyldet, mens han rider over den gamle grænse, efterfulgt af sønnerne kronprins Frederik, dronningen far, og prins Knud
Om oplevelsen ved at ride under æresporten på grænsen skrev Kongen senere i sin dagbog: ”Straalende Ansigter med taarefyldte Øjne rettedes imod mig, mens Raabet ”vor Kung” lød uafbrudt. Saa overvældende var denne Modtagelse, at jeg følte mig dybt grebet, og da en lille Pige senere raktes op imod mig med en Buket Blomster, saa lagde jeg i det Kys, jeg trykkede paa hendes Pande, al den Glæde og Taknemmelighed, jeg selv følte, og da det lille Væsen lagde sine Arme om min Hals, havde jeg Følelsen af, at jeg havde taget Sønderjylland i mine Arme – nu, da den lille Pige tillidsfuldt sad foran mig paa Hesten.”
Efter at have redet over den tidligere grænse, iøvrigt på en lånt hest, der hed Malgré Tout, besøgte Christian X. og den kongelige familie Tystrup Kirke i Christiansfeldt, inden de fortsatte fejringen med festgudstjeneste i Vor Frue Kirke i Haderslev.
Den hvide hest, som endnu i dag er symbolet på genforeningen, blev et par år senere aflivet, fordi den havde fået dårligt ben. Hestens ene hov blev dog forsølvet og foræret kongen, ligesom der blev rejst en mindesten for hesten som stadig kan ses med inskription.
Se den historiske video her.