30. dec. 2024
Af Christinna Braun

Dronning Margrethe er den mest populære, men hvem følger trop? Få det afsløret her

Der er stadig opbakning til monarkiet i Danmark, viser ny undersøgelse.
Der er stadig opbakning til monarkiet i Danmark, viser ny undersøgelse.
Foto: Hanne Juul
En ny måling viser, at dronning Margrethe er den mest populære i det danske kongehus. Men hvem følger lige efter hende?

Den 14. januar 2025 har kong Frederik og dronning Mary været kongepar i Danmark i et år, og i den anledning har Epinion på vegne af DR foretaget en måling af opbakningen til kongehuset og dets medlemmer.

Målingen viser, at tre ud af fire danskere ønsker at bevare monarkiet, skriver DR. 14% ønsker det afskaffet.

Derudover er der også opbakning til de enkelte medlemmer, viser undersøgelsen.

De adspurgte i undersøgelse skulle svare på, om de var positivt eller negativt stemt over for de forskellige kongelige, og her er det dronning Margrethe, der tager førstepladsen med 88% positivt stemt. 4% var negativt stemt, 1% svarede ”Kender ikke pågældende”, mens 7% svarede ”Ved Ikke”.

Lige efter dronning Margrethe følger kongeparret.

Dronning Mary med 85,00% positivt stemte og kong Frederik med 84,16%.

5% er negativt stemt over for dronning Mary, mens 6% er over for kong Frederik.

Hele listen kan ses her.

Læs mere om: