10. jan. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Dronning Margrethe i tv: Dette kunne jeg ikke have levet foruden

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
For dronning Margrethe har kunsten fyldt meget i hele livet. Det fortæller Majestæten om i aftenens udgave af TV 2 -dokumentaren ”Et liv som dronning”.

Dronning Margrethe fortæller i aftenens udgave af TV 2-dokumentaren ”Et liv som dronning” om sit liv med kunsten.

Afsnit nummer fire i den fine dokumentarserie har derfor undertitlen ”Livskunsten”.

Kunst betyder meget for dronning Margrethe

- Kunst har virkelig meget stor betydning for mig og har haft det altid. Jeg var fuldt ud klar over, hvad min forpligtelse i tilværelsen var, og det var den at følge efter min far. Og da jeg så fulgte efter far, så var jeg jo dronning, og det var det, det drejede sig om. Men at finde lidt tid her og der til også at opdyrke den anden side af mig – at male tegne – det kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan jeg ville have levet, hvis jeg ikke kunne det, siger dronningen i aftenens afsnit, der kas ses fra klokken 20.00 på TV 2.

En stor udfordring

- Det var en udfordring for mig selv at folk udefra skulle se, hvad der var, jeg gik og lavede og så få den kritik, man får. Men det væsentlige er i virkeligheden at finde sig selv og tro på, at det nok kan gå. Jeg skal ikke kunne lides eller min kunst i hvert fald ikke, lyder det med et smil fra Margrethe i afsnit fire i ”Et liv som dronning”, der kan ses på TV 2i aften og på TV 2 Play.

Læs mere om: