Dronning Margrethe igen i Tivoli
H.C. Andersens eventyr, "Fyrtøjet" vender tilbage som balletforestilling på Pantomime-teatret i Tivoli med dronningens scenografi og kostumer.
Derfor vender dronning Margrethe også tilbage til Tivoli, for majestæten, der står for scenografien, skal igen forvandle den gamle balletscene til et univers af mystik, finurlighed og ikke mindst romantik, når balletdanserne fra Tivoli-balletten igen skal danse til James Price's musik, komponeret specielt til balletten. Denne gang er det tillige Dinna Bjørn, der står for koreografien.
Første gang dronningen stod i spidsen for "Fyrtøjet" var i 2007, og siden har den været vist i 2008 og i 2012 og dele af de forestillinger vil gå igen, når dronningen for fjerde gang er en del af genopsætningen af balletforestillingen til dét eventyr, H.C Andersen skrev i 1835.
Dronning Margrethe er derfor også med ved re-premieren på Pantomimeteatret i Tivoli 19. juni, kl.20.30, ligesom dronningen også er stærkt indvolveret i genopsætningen af ballet-succes'en "Snedronningen" som majestæten også har lavet kostumer og scenografi til. Den får premiere i koncertsalen 1. december.