27. dec. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Joachim klar til privat fest i weekenden

Kronprins Frederik, dronning Margrethe og prins Joachim
Kronprins Frederik, dronning Margrethe og prins Joachim
Foto: Hanne Juul
Når der skydes med fyrværkeri på nytårsaften, skal de kongelige nyde synet af den oplyste nattehimmel til private fester.

Der bliver fest og farver nytårsaften, og for dronning Margrethe og resten af familien nydes årets sidste timer i privat regi sammen med gode venner.

Dronning Margrethe holder på søndag, nytårsaften klokken 18.00, sin Nytårstale til danskerne, og derefter plejer hun at hygge sig med de nærmeste venner i helt privat regi.

Også kronprinsparret plejer at træde ind i det nye år ved en privat komsammen med nære venner.

I år er prins Joachim og prinsesse Marie efter dejlige juledage på Marselisborg Slot sammen med dronningen og kronprinsfamilien, blevet i Danmark for at fejre nytåret.

Joachim og Marie, der har privat adresse i Washington i USA, er ligesom de øvrige i den kongelige familie helt private nytårsaften -og gerne sammen med venner.

Dronningen i godt selskab til Nytårstaffel

Den 1. januar skal dronningen, kronprinsparret og prinseparret være klar til Nytårskur og -taffel i Christian VII’s Palæ på Amalienborg klokken 20.00.

Husk at vi mandag den 1. januar klokken 19.00 sender live fra gæsternes og den kongelige families ankomst til Nytårskur og -taffel i Amalienborg-palæet.

Læs mere om: