Dronning Margrethe satte fokus på ensomhed
Det var en tydeligt forkølet dronning Margrethe der holdt sin 48. nytårstale fra modtageværelset i Christian IX's palæ på Amalienborg. Alligevel var majestætens budskab både klart og tydeligt.
Dronning Margrethe tog hurtigt fat på nutidens store udfordringer, klimaforandringerne og den personlige ensomhed, mange føler, trods de digitale mediers store venneskarer.
- I vor tid har er sneget sig en følelse ind, som kan være svær at tale om, men som vi må sætte ord på for at komme til livs: Ensomhed. Det er en følelse, der rammer mange. Det gælder ikke alene socialt udsatte, det gælder ældre mennesker, som ser deres ægtefælle og deres jævnaldrende falde fra - hvor blev de af, alle de, der fyldte hverdagen, sagde dronningen, med slet skjult hentydning til sit eget liv efter prins Henriks død i februar 2018.
- Men det kan ligeså vel gælde børn og ganske unge mennesker, sagde dronningen og mindede om, at vi har brug for at tale sammen, også om ensomheden.
- Vi har brug for hinanden. Vi har brug for at for at få ekræftet, at vi betyder noget, sagde dronningen.