Dronning Margrethe slog et slag for dividenden
Den 4. maj var det præcis 150 år siden, at den første brugsforening kunne åbne dørene for det, der siden hen er blevet en del af den danske kulturarv.
Og selv om dronning Margrethe næppe har været den glade ejer af et dividende-kort, så kunne majestæten sagtens nikke genkendende til nogle af de effekter, som i øjeblikket kan ses på Designmuseet i Bredgade i København.
Mors Dag gave: Køb 6 numre af BILLED-BLADET og få 2 biografbilletter
Her er bl.a. samlet gamle plakater, og i anledning af jubilæet genopstår en del af de legendariske produkter, som også har stået på bordet i dronningens egen barndom.
- Jeg kan sagtens huske ting fra FDB i mit barndomshjem, fortalte dronning Margrethe, da hun besøgte museet i forbindelse med fejringen af Coop's og Den Danske Brugsforenings 150-års jubilæum.
Danmark er bedst til økologi
Dronningen var med til fejringen i selskab med statsminister Lars Løkke Rasmussen, som i sin tale huskede sin tid som "lille Lars" i Græsted, hvor brugsforeningen spillede en stor rolle i lokalsamfundet.
- I 1980 kunne man få de første økologiske gulerødder. Det blev absolut ikke en succes. I dag er vi dog den nation, som forbruger mest af de økologiske varer, sagde Lars Løkke Rasmussen.