Læs også
Dronning Margrethe vender tilbage som regent: Det betyder det for kronprins Frederik
I februar gennemgik dronning Margrethe en stor rygoperation, og det får nu konsekvenser for de kongelige sommertogter med Kongeskibet Dannebrog.
Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse tirsdag.
Dronningens genoptræning vil strække sig over længere tid, og derfor udsættes flere besøg.
Torsdag meddelte kongehuset, at dronning Margrethes genoptræningsforløb går godt, og at dronningen i forbindelse med sin 83-års fødselsdag vil genoptage sine funktioner som landets regent – opgaver, som i øjeblikket bliver varetaget af kronprins Frederik og prinsesse Benedikte.
Og det er stadig planen.
Trods ændringer og udsættelser af årets sommertogter forventes det, at dronningen vender tilbage som regent i april.