9. dec. 2016
Af Dorte Quist

Dronning Margrethe vælger ny designer

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20161201_hjp5726.jpg
Foto: Hanne Juul/AOP
Designeren Elsa Adams har skabt den nye sorte blondebluse, som dronningen bar i Tivoli ved repremieren på "Nøddeknækkeren".

Dronning Margrethe strålede i en ny, flot sort blondebluse, da hun gik på scenen i Tivolis Koncertsal ved repremieren på juleballetten "Nøddeknækkeren".

Den glitrende sorte blondebluse, som majestæten bar med en sort silketop under og et løst bindebælte i livet, var skabt af desigeren Elsa Adams til dronningen. Det er første gang, at Elsa Adams har designet tøj til dronningen. Den sorte franske blonde har tusindevis af små silikone-dutter over det hele, og hver "dut" har lidt glimmer i toppen. En effekt, der får blusen til at skinne og glitre.

Designer til kendte kvinder

Elsa Adams har skabt mange feminine kjoler og bluser til kendte kvinder i løbet af de senste år; grevinde Alexandra, Rasmus Seebachs kæreste Julie Teglhus, modellen Cecilie Haugaard, der er kæreste med sangeren Christopher, TV-værten Sarah Grünewald og mange andre.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-46174.jpg
Designer Elsa Adams.
Foto: Jesper Sunesen/AOP

Læs mere om: