Dronning Margrethe vender tilbage med stor succes: Det sker for femte gang
Dronning Margrethe er kendt for at være en kreativ sjæl, som nu adskillige gange har skabt kostumer og scenografi til forestillinger i Tivoli.
Blandt de forestillinger, hun har haft stor succes med er H.C. Andersens eventyr "Den standhaftige Tinsoldat", som hun i 2013 var med til at skabe til Pantomimeteatret.
Og nu kan danskerne glæde sig over, at succesforestillingen og dronningen vender tilbage for femte gang.
I den forbindelse er der overværer Hendes Majestæt forestillingens premiere den 24. juni kl. 20:00 i Tivoli.
Det var sammen med koreografen Dinna Bjørn og komponisten James Price, at dronning Margrethe i 2013 skabte en farveglad og fabulerende eventyrballet over H.C. Andersens berømte historie om den etbenede soldat, der er ulykkeligt forelsket i den smukke danserinde, der står som figur oven på spilledåsen.
Der var ikke helt tin nok i støbeskeen til hele regimentet, og derfor mangler den sidste soldat et ben.
Men selv på ét ben kommer soldaten modig og standhaftig ud på sit eventyr i rendestenen og videre i fiskens bug. Omkring dem sås et mylder af festlige figurer – en gyngehest, en papegøje, en sprællemand og mange andre eventyrlige skikkelser fra det gamle eventyr.
Forestillingen blev spillet en lang række gange i sommeren 2013 og genoptaget med lige så stor succes i 2014, 2018, 2019 og nu igen i 2023