4. nov. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Dronning Mary bag kameraet: Afslører privat øjeblik fra Hubertusjagten

Dronning Mary og prinsesse Josephine 
Dronning Mary og prinsesse Josephine
Foto: Lars H. Laursen
Kongehuset har delt en ny video, der er filmet af dronning Mary på vej til Hubertusjagten.

Dronning Mary er glad for heste og hestesport, og da der søndag var hubertusjagt, var hun igen på plads i Dyrehaven nord for København.

I år havde dronning Mary selskab af prinsesse Josephine, og de to så ud til at have en hyggelig eftermiddag.

På Instagram har kongehuset delt både billeder og video fra arrangementet, og her får man et indblik i, hvordan sådan en dag tager sig ud fra dronning Marys perspektiv.

Opslaget afslører, at dronning Mary også selv har ført kameraet undervejs på dagen. For eksempel kan man se en video, der er filmet fra kareten, idet dronning Mary og prinsesse Josephine er på vej til Eremitageslottet.

Her kører de forbi rytterne ved Sandskredet, som kvitterer med rytterhurra til ære for de kongelige gæster.

Se videoen herunder:

Læs mere om: