5. mar. 2025
Af Maria Hoang

Dronning Mary bar fantastisk diadem og armbånd: Men også brochen og øreringene bærer på særlig historie

Dronning Mary.
Dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Med sit look til tirsdagens gallamiddag viser dronning Mary, at hun i den grad er gået på opdagelse i det kongelige skatkammer.

Dronning Mary vakte opsigt, da hun til tirsdagens gallamiddag i Finland valgte at bære et diadem, som ikke er blevet båret i 140 år.

Under gallamiddagen debuterede hun dronning Caroline Amalies gulddiadem med antikke gemmer, som blev skabt omkring 1820.

Dronning Mary bar ligeledes prinsesse Vilhelmine Maries armbånd med Vesuvsten, så der var altså tale om flere historiske smykker, som dronningen bar til gallamiddagen.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-05/20250304_HJP1893.jpg
Der gemmer sig også en særlig historie bag øreringene og brochen, som dronning Mary bar til gallamiddagen.
Foto: Hanne Juul

Øreringene og brochen, som dronning Mary bar til gallamiddagen, er fra grevinde Danners smykkesæt, og smykkerne, som er kreeret i rødguld og monteret med citriner, amethyster, perler og diamanter, var et perfekt match til diademet og armbåndet.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-26/m8XLhI7g.jpg
Grevinde Danners smykkesæt.
Foto: Kongernes Samling

Det er ikke mange måneder siden, dronning Mary debuterede brochen. Hun bar den nemlig tilbage i november, da hun afslørede et monument for grevinde Danner.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-05/20241125-WEN----Dronning-Mary-227.jpg
Dronning Mary med brochen fra grevinde Danners smykkesæt.
Foto: Kaspar Wenstrup

Mere om: