Dronning Mary bar særligt broche: Var det en kærlig hilsen til dronning Ingrid?
Dronning Mary strålede som en sand isdronning, da hun den 6. januar var til nytårskur på Christiansborg Slot.
Hendes grå dress var fuldendt af en broche i halsudskæringen, og netop dét smykke bærer på en helt særlig historie.
Brochen, der faktisk er et skuldersmykke, er en del af et sæt, og ifølge græsk Hello! bar dronning Ingrid de to skuldersmykker på et helt særligt foto.
Ifølge det græske medie bar dronning Ingrid de to skuldersmykker på sit officielle portræt, der blev taget efter brylluppet med Frederik 9. i 1935.
Dronning Ingrid, der døde i 2000, bar også de to skuldersmykker, da prinsesse Alexia blev døbt tilbage i 1965.
Dronning Margrethe har også tidligere båret de to skuldersmykker: Herunder ses hun tilbage i 2011 til gallamiddag dagen inden prins William og prinsesse Catherines bryllup.