Dronning Mary gjorde Vild med dans-stjerne glad
Dronning Mary var på scenen, da årets Julemærke blev afsløret ved en festlig begivenhed torsdagen før efterårsferien.
Med til Julemærke-arrangementet var også flere kendte ansigter, der er ambassadører for Julemærkesagen.
En af ambassadørerne er kendt fra Vild med dans, og navnet er Thomas Evers Poulsen.
Thomas har megatravlt med Vild med dans i denne tid, og han er blandt favoritterne til den endelige sejr sammen med sin partner Rachel Ellebye.
Dronning Mary gjorde Thomas Glad
Thomas Evers Poulsen var i år glad for, at dronning Mary sammen med Julemærkefonden havde valgt at præsentere Julemærket på en torsdag i stedet for som i 2023 på en fredag – samme dag som Thomas, der i sidste sæson dansede med Özlem Cekic, skulle på direkte tv i Vild med dans.
I år havde han efter en torsdag formiddag på Københavns Rådhus god tid til at få trænet torsdag eftermiddag, og derefter gøre sig klar til fredagens Vild med dans med musicaltema, som han og Rachel klarede sig fint i.
- Denne her dag er jo ligesom, når dronningen kan, og sidste år var det en fredag, hvilket ikke var så godt for mig, så jeg er glad for, at det blev en torsdag i år, så nu når jeg det hele, sagde Thomas Evers Poulsen med et smil til BILLED-BLADET til Julemærke-arrangementet torsdag den 10. oktober.